Spring til indhold

Olie- og Gasdelegation til Kuwait og Abu Dhabi

26.01.2017  06:33

Olie- og gassektoren er under pres grundet lave oliepriser og miljøeffektiviseringskrav. Men netop dette pres åbner op for nye muligheder, hvilket betyder at især danske virksomheder kan få en bid af kagen. Danmark har kompetencer og styrker inden for blandt andet Green Tech, effektiviseringer og smarte løsninger. Også mere utraditionelle områder såsom generelle løsninger inden for blandt andet digitale HR-løsninger, IT-systemer for at effektivisere administration efterspørges.

I Kuwait har det statsejede olieselskab National Petroleum Corporation annonceret at de planlægger at investere 42 milliarder USD for at øge olieproduktionen, ekspandere deres olieraffinaderier og konkretisere en clean fuels plan før 2022. Kuwait råder derudover over verdens sjette største oliereserver, og er en af verdens top 10 største producenter og eksportører af olie.

I Abu Dhabi planlægger man at investere stort i nye olieprojekter og forstærke råproduktionskapaciteten med op til 3,5 millioner tønder om dagen i 2017 sammenlignet med 2,97 millioner tønder i 2016. Derudover har Abu Dhabi annonceret, at de vil investere mere end 25 milliarder USD i løbet af de næste fem år med det formål at øge offshore olieproduktionskapacitet.
Hvis du også vil have del i de muligheder, der findes på olie- og gasmarkedet i Kuwait og FAE, har du mulighed for at deltage i Eksportrådet og Dansk Eksportforeningens delegation til Kuwait og FAE.

Delegationen finder sted fra 2-6. april 2017, og vil blandt andet byde på møder med nøglebeslutningstagere fra Abu Dhabi National Oil Company (ADNOC), lokale olie- og gasvirksomheder og Kuwait Gulf Oil Company (KGOC).
Denne delegation er den ideelle mulighed for at etablere et lokalt såvel som dansk netværk inden for sektoren, få indblik i forretningskulturen og møde lokale nøglepersoner i industrien.

For mere information og tilmelding, se her.



Seneste nyt

    Se alle