Spring til indhold

Forholdet mellem Qatar og FAE

07.06.2017  06:54

Kære danskere i Qatar og FAE

Forholdet mellem Qatar på den ene side og bl.a. FAE, Saudi Arabien, Bahrain, og Egypten er i krise. Grænserne til Qatar fra de nævnte lande er lukket på jorden, til søs og i luften. Qatarske diplomater er eksempelvis hjemsendt fra FAE med 48 timers varsel. Øvrige qatarer er hjemsendt med 14 dage til  at forlade landet.

Danske statsborgere bør særligt være opmærksomme på, at flyvninger til og fra Qatar fra de nævnte lande - inklusiv FAE - for indeværende er aflyst. Lukning af grænserne kan få handelsmæssige konsekvenser, også for danske virksomheder.

Ambassaden i Abu Dhabi og generalkonsulatet i Dubai følger udviklingen nøje i samarbejde med bl.a. de øvrige EU-lande. Det anbefales, at danskere holder sig orienteret om rejseforhold m.m. via rejsevejledningen: http://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/andre-landes-rejsevejledninger.

Ambassaden i Abu Dhabi samt Generalkonsulatet i Dubai



Seneste nyt

    Se alle