Spring til indhold

Demografi

Udviklingen i oliesektoren har i FAE - som i de øvrige golfstater - medført en bemærkelsesværdig befolkningsmæssig udvikling.

I 1968, dvs. seks år efter olieproduktionens start, udgjorde befolkningen ca. 180.000, hvoraf 113.000 var lokale statsborgere. Befolkningen var som nu koncentreret i de tre største emirater, Abu Dhabi, Dubai og Sharjah.


Befolkningstallet formodes nu at være 9,5 millioner, hvoraf udlændinge udgør 85 % af den samlede befolkning. Den største gruppe af migrantarbejdere, ca. 65 %, består af asiater fra det indiske subkontinent, mens de arabiske migrantarbejdere udgør ca. 25 %. Amerikanere og europæere opgøres til ca. 8 %. Der bor i dag ca. 120.000 britiske borgere i landet. FAEs egen befolkning er hovedsaglig sunni muslimer. Der findes et shiitisk mindretal på ca. 16 %.