Gå til indhold

Apostille

Danmark har tiltrådt Apostille-konventionen (Haagerkonventionen af 5. oktober 1961) 1. januar 2007, og det betyder, at det er blevet enklere for borgere og virksomheder at få legaliseret offentlige dokumenter til brug i udlandet.

Hvad betyder Apostille-stemplet?

Apostillen indeholder  information om, hvilken myndighed underskriveren af dokumentet tilhører. Hver Apostille har et unikt nummer, og de enkelte oplysninger arkiveres.

Det betyder, at en udenlandsk modtager af et dokument med en dansk Apostille kan få bekræftet eksistensen af den enkelte Apostille-påtegning hos Udenrigsministeriets Legalisering.