Gå til indhold

Kørekort

Det er ikke muligt for danskere, der har fast ophold i UAE, at søge om dansk/ EU kørekort  på det Danske Generalkonsulat i Dubai.

Ansøgning om nyt kørekort skal ske ved henvendelse til det lokale politi

Er dit kørekort bortkommet eller skal det fornys, skal det foregå via det lokale politi i det land, du har fast ophold. Fast ophold, forstås som det land, hvor personen opholder sig minimum 185 dage i løbet af et kalenderår.

Du skal medbringe en attest fra det danske rigspoliti, der bekræfter, at du har dansk kørekort. Attesten får du ved at sende en skriftlig ansøgning til følgende adresse:

Rigspolitiet
Administrationsafdelingen, Pas og Kørekort
Polititorvet 14
1780 København V
Denmark
E-mail: [email protected]

Internationalt kørekort kan ansøges direkte hos myndighederne i UAE, hvis du har UAE kørekort

Har du et gyldigt UAE kørekort og gyldigt visa, kan du ansøge om at få et Internationalt kørekort via RTA.

På RTAs hjemmeside kan du finde relevant information om hvordan du søger online eller ved personlig henvendelse.     

Internationalt kørekort kan ansøges igennem Generalkonsulatet i Dubai

Medbring venligst til ansøgning om internationalt kørekort:

  • Dansk kørekort
  • Pas
  • 1 stk. pasfotos*

Ansøgningsskema kan dowloades her

*Bemærk venligst, at hvis det indleverede billede ikke lever op til krav om kvalitet eller størrelse, kan det ikke produceres, og ny ansøgning skal indgives. Se krav til fotos her

Ansøgningen videresendes til Københavns Borgerservice, da kørekort udelukkende udstedes i Danmark af de kommunale myndigheder. Ekspeditionstiden for international kørekort er minimum 4-6 uger. 

 

Er der særlige forhold gældende for kørekort i De Forenede Arabiske Emirater?

Turister må køre bil med nordisk kørekort, men skal udover også have internationalt kørekort, som kan fås hos borgerservice i Danmark.

Er du bosat i De Forenede Arabiske Emirater, skal du have et nationalt kørekort. Det kan bestilles via RTA branches. Generalkonsulatet kan være behjælpelige med oversættelse af danske kørekort til engelsk eller arabisk.

Straf eller bøde kan forekomme ved overtrædelse af ovenstående.
Bortvisning af De Forenede Arabiske Emirater kan forekomme i ekstreme situationer.