Skip to content

Information til danskere om den nuværende situation i regionen

09.01.2020  10:12

Det Danske Generalkonsulat i Dubai har de seneste dage modtaget flere henvendelser vedr. hændelserne i regionen. Den danske rejsevejledning til De Forenede Arabiske Emirater er uændret, men som følge af den seneste tids hændelser i regionen er der et øget spændingsniveau.

Hvis du rejser eller opholder dig i de Forenede Arabiske Emirater, bør du holde dig fra alle militære anlæg. Du bør altid følge de lokale myndigheders anbefalinger og holde dig opdateret om den aktuelle sikkerhedssituation via de lokale myndigheder, nyhedsmedierne og dit rejsebureau.

Som altid opfordrer vi alle danskere der rejser i udlandet til at downloade Udenrigsministeriet app ’Rejseklar’ og indtaste oplysninger om, hvilket land man opholder sig i. Når man har indtastet sine personlige oplysninger, er det muligt for Udenrigsministeriet og Ambassaden at sende vigtige push beskeder på telefonen, såfremt der skulle blive behov for dette.

 

https://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/rejsevejledninger/forenede-arabiske-emirater/

 
 

 



Latest news

    See All