Gå til indhold

Coronavirus/COVID-19 Qatar

Her kan du finde information om konsekvenserne af coronavirus/COVID-19 for danske rejsende og fastboende i Qatar.

Senest opdateret 19.05.2023 13:00 (lokal tid)

Rejserestriktioner

Nye regler eller lempelser af eksisterende regler kan indføres med meget kort varsel. Du bør derfor holde dig løbende opdateret. Du bør altid følge lokale myndigheders anvisninger.

Indrejseregler
Der kræves ikke vaccination eller test for indrejse i Qatar fra 1. November. 

Læs mere her 

Coronapas 

I tilfælde af læge eller hospitalsbesøg er der krav om at kunne fremvise sundhedstilstand gennem Ehteraz. Læs mere her

Det danske coronapas anerkendes som dokumentation for COVID-19 vaccination og er gyldigt 14 dage efter 2. dose og er gyldige i 9 måneder (Pfizer, Moderna, Astra Zeneca) og gyldig 9 mdr. efter 2 uger ved 1 dose Jansen & Jansen. Der er krav om forevisning af certifikat med anerkendt vaccine, hvor fulde navn fremgår, type vaccination, datoer for vaccine, lot number (hvis muligt) og det officielle logo fra myndighederne. Læs mere her

Anerkendte vacciner i Qatar:  
Pfizer / BioNTech, Sinopharm, Moderna, AstraZeneca og Jansen/ Johnson & Johnson (1 dose), Sputnik (2 doser) and Sinovac (2 doser).

Læs mere om coronapasset på coronasmitte.dk. 


Transitmuligheder

Det er muligt at rejse i transit med fly gennem Qatar med konkrete forholdsregler for transitten. Transitområdet i lufthavnen kan ikke forlades, og opholdet må maksimalt vare 24 timer. Den rejsende skal kunne fremvise dokumenter påkrævet af afrejsedestination og ankomstdestination, samt billet videre fra Qatar. Test og registrering på ehteraz appen er ikke påkrævet for transit. 

Rejseråd til erhvervsrejser

Læs Udenrigsministeriets rejseråd til erhvervsrejser.

Læs om rejseregler og lokale restriktioner nedenfor.

  

Lokale regler 

Nye regler eller lempelser af eksisterende regler kan indføres med meget kort varsel. Du bør derfor holde dig løbende opdateret. Du bør altid følge lokale myndigheders anvisninger.

For at holde dig opdateret om lokale regler, så bør du undersøge regler hos de lokale myndigheder. 

Hvis du bliver syg

Hvis du får symptomer, der kan give mistanke om COVID-19, imens du rejser i udlandet, skal du selvisolere og følge de lokale myndigheders anvisninger samt hurtigst muligt tage kontakt til din rejseforsikring.

Du bør derudover følge de lokale myndigheders anvisninger.

Oplever du influenza-lignende symptomer med feber, hoste og vejrtrækningsbesvær skal du ringe til hotline 16000

Har du spørgsmål om Covid-19 kan Sundhedsmyndighederne kontaktes på hotline nummer 16000. Du kan finde mere information på sundhedsmyndighedernes hjemmeside

Hvis de lokale myndigheder beder dig om at gå i karantæne eller tage andre forholdsregler, bør du følge deres anvisninger. Du bør også samarbejde med de lokale myndigheder om kontaktopsporing, hvis det bliver relevant.

Udenrigsministeriet kan ikke påvirke de regler, som andre lande vælger at indføre for at forhindre videre smittespredning.

Du kan altid kontakte ambassaden eller Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter 24/7 ([email protected] / +45 3392 1112), hvis du har brug for rådgivning.

Udenrigsministeriet modtager mange spørgsmål om, hvordan man skal forholde sig, hvis man bliver syg i udlandet.  

Læs svarene på de mest almindelige spørgsmål.

Læs mere om symptomer på COVID-19 hos Sundhedsstyrelsen.

Visum og opholdstilladelse

Du kan læse mere om andre landes pas- og visumregler. 

Udrejse af Qatar

Der er direkte forbindelse fra Qatar til Danmark med Qatar Airways

 

Indrejse i Danmark

coronasmitte.dk kan du læse om krav ved indrejse i Danmark. 

Udenrigsministeriet kan ikke besvare spørgsmål om indrejse eller transit i Danmark. Sådanne spørgsmål skal stilles til myndighedernes fælles coronahotline. Du kan finde kontaktoplysninger og åbningstider på coronasmitte.dk.

Udenrigsministeriet kan ikke svare på sundhedsfaglige spørgsmål om coronavirus/COVID-19, vaccination eller test. Sådanne spørgsmål skal stilles til den myndighedsfælles hotline. Du kan finde kontaktoplysninger og åbningstider på coronasmitte.dk.

Mere information

Lokale myndigheders hjemmesider

Lokale myndigheders hotline:

  • Sundhedsmyndighederne: 16000 

Lokale nyhedsmediers hjemmesider:

Udenrigsministeriet og den danske ambassade rådgiver ikke om sundhedsfaglige spørgsmål, men henviser til Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut.

De danske myndigheder har samlet informationer om den danske indsats mod coronavirus/COVID-19 på coronasmitte.dk. 

Rejsevejledning

Udenrigsministeriets rejsevejledninger indeholder gode råd og nyttige oplysninger for bestemte lande, primært rettet mod turistrejsende fra Danmark. 

Udenrigsministeriet har ikke en særskilt rejsevejledning for Qatar. Ambassaden opdaterer i stedet informationen nedenfor.

Vi henviser til andre landes rejsevejledninger. 

Kontakt

Du kan kontakte Generalkonsulatet i Dubai i De Forenede Arabiske Emirater inden for almindelig åbningstid på telefon + 9714 526 8700 eller sende en e-mail [email protected]

Du kan altid kontakte Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter 24/7 ([email protected] eller +45 3392 1112). 

Du kan også downloade vores app Rejseklar og tilmelde dig Danskerlisten, så modtager du information direkte fra os, hvis der indføres nye, større restriktioner i Qatar, eller hvis der i øvrigt opstår en krisesituation.

Hvis du ikke har adgang til app’en, kan du tilmelde dig Danskerlisten via vores hjemmeside

hent app'en rejseklar

I app’en Rejseklar har vi samlet alt, hvad
du skal vide om sikkerhed på din rejse.
Hvor du rejser hen, er din egen beslutning og dit eget ansvar. Udenrigsministeriet kan ikke holdes ansvarlig for oplysningerne her på siden.

Det er dit ansvar at overholde ind- og udrejseregler i de lande, du rejser til. Det er de lokale myndigheder i de enkelte lande, der fastlægger reglerne og afgør, om du overholder dem. Derfor anbefaler vi, at du undersøger de aktuelle, lokale regler og retningslinjer, inden du rejser.

Udenrigsministeriet i København og de danske ambassader og konsulater i udlandet vil ikke kunne oplyse mere end, hvad du kan læse her på siden. Vi tilstræber, at oplysningerne på siden er opdaterede, korrekte og dækkende. Vi kan ikke drages til ansvar for evt. problemer med ind- og udrejse, uanset oplysningerne på hjemmesiden.