Den kongelige Danske Ambassade i Abu Dhabi søger to praktikanter hvert semester
Den Kongelige Danske Ambassade i Abu Dhabi søger to praktikanter hvert halve år. Vi søger en praktikant til den politiske afdeling og en praktikant til public diplomacy afdelingen.
Praktikplads i
udenrigstjenesten
Et
praktikophold i den danske udenrigstjeneste byder på masser af muligheder og
giver dig lejlighed til at få indblik i dansk diplomati og at prøve dine færdigheder
af i et internationalt miljø. Som praktikant vil du indgå som en integreret del
af den afdeling, du tilknyttes, og du vil få tildelt en vejleder i
afdelingen. De konkrete opgaver, som du vil skulle varetage, varierer
afhængig af, hvilken afdeling du tilknyttes.
Den
danske ambassade i De Forenede Arabiske Emirater har to
praktikpladser i følgende afdelinger:
·
Praktikant
til den politiske afdeling, Ref.nr. POL-1.
·
Som politisk praktikant vil du beskæftige dig
med politisk analyse, baggrundsresearch og skrive indberetninger om udenrigs-
og sikkerhedspolitiske emner. Du vil desuden beskæftige dig med dansk
repræsentation i IRENA (International Renewable Energy Agency) i Abu Dhabi.
·
Hvis du har spørgsmål til
praktikantstillingen, kan du rette henvendelse til ambassaden på [email protected].
·
Praktikant til
public diplomacy afdeling, Ref.nr. PD-1.
·
Som public diplomacy praktikant kommer du til
at arbejde med kommunikation (bl.a. står du for opdateringen af sociale
medier/hjemmesiden) og organiseringen af events. Dit embede kræver ligeledes,
at du håndterer kontakten til ikke-statslige aktører og andre ambassader, især
fra de nordiske og forskellige EU-lande.
·
Hvis du har spørgsmål til
praktikantstillingen, kan du rette henvendelse til ambassaden på [email protected].
Varighed og ansøgningsfrister
Vi søger praktikanter to gange årligt, og
praktikopholdet er på seks måneder.
Forårsholdet: 1.
februar – 31. juli
·
Deadline for
ansøgning til dette hold er den 10. september året
forinden
Efterårsholdet: 1.
august – 31. januar
- Deadline for ansøgningen til dette hold er den 10. marts samme år
Krav
Du skal være studerende og under hele praktikopholdet være
tilmeldt en højere uddannelsesinstitution på bachelor- eller kandidatniveau. Hvis
du er udenlandsk statsborger, skal du have boet i Danmark i mindst 3 år på
ansøgningstidspunktet, have fast bopæl i Danmark og under hele praktikopholdet være
indskrevet på et studie på en højere læreanstalt i Danmark.
Det er en
betingelse, at du kan sikkerhedsgodkendes af de danske myndigheder, og at du
opretholder din sikkerhedsgodkendelse under hele praktikopholdet. Der vil blive
indhentet referencer i forbindelse med sikkerhedsgodkendelsen.
Vi gør opmærksom på, at man kun kan have ét
praktikophold i den danske udenrigstjeneste.
Kvalifikationer
Vi
leder efter studerende med gode analytiske evner, gå-på-mod og et stort
engagement samt en nysgerrig, kreativ, åben og positiv tilgang til opgaveløsningen.
Du må meget gerne komme med gode eksempler på disse kvalifikationer i din
ansøgning. Derudover forventer vi, at du har gode dansk- og engelskkundskaber
samt kendskab til MS Office Package (PowerPoint, Excel & Word).
Opholdet skal bidrage til din uddannelse og
vil foregå under vejledning af en akademisk medarbejder. Vi anbefaler, at du, inden
du søger om et praktikophold, undersøger, hvilke akademiske krav din
uddannelsesinstitution stiller til dig i forbindelse med et praktikophold.
Ferie og arbejdstid
Arbejdstiden er i gennemsnit 37 timer ugentligt (inkl.
frokostpause). Du optjener 2,08 feriedage pr. måneds praktik svarende til 12,5
dag i løbet af dit 6-måneders praktikophold. Hvis dit studie forlanger, at du
skriver en større akademisk opgave i forbindelse med dit praktikophold, vil du desuden
kunne få visse skrive-fridage (antallet fastsættes af repræsentationen baseret
på krav til omfang og kompleksitet af opgaven, men vil aldrig kunne overstige
10 dage).
Bolig og forsikringer
Du er selv ansvarlig for at finde bolig og afholde
alle udgifter forbundet hermed. Du skal endvidere for egen regning tegne
forsikring, der dækker hjemrejse ved sygdom og død samt ansvar uden for
arbejdstider).
Refusion af visse udgifter
Praktikopholdet er ulønnet, men der ydes en
kompensation på kr. 6000 pr. måned til dækning af dokumenterede udgifter til
logi, transport, forsikring og andre udgifter, der knytter sig til
praktikopholdet.
De fleste praktikanter vil desuden have
mulighed for at medtage deres SU, men det bør du selv søge afklaret med
Styrelsen for Videregående Uddannelser.
Hvordan ansøger man?
Du søger praktikophold på
den danske ambassade i De Forenede Arabiske Emirater ved at udfylde og indsende et elektronisk ansøgningsskema – klik her. Linket er aktivt fra den 10. august til og
med den 10. september 2025.
I ansøgningsskemaet
bliver du bedt om at angive dine prioriteter. Her skal du vælge det relevante
referencenummer, der er angivet ud for hver praktikantstilling. Du kan kun
søge praktikantstillinger på den danske ambassade i De Forenede Arabiske
Emirater via
ovenstående link og kun anvende de ovenfor angivne referencenumre.
Hvis du – parallelt hermed – ønsker at søge
praktikantstillinger på andre repræsentationer, skal du gå til deres
hjemmesider, og søge via deres ansøgningslink. Du må gerne
søge flere repræsentationer, dog max. 10 repræsentationer. Hvis du søger praktikophold på flere forskellige repræsentationer, kan
den enkelte repræsentation se, hvilke andre repræsentationer, du har søgt.
Når du ansøger om en praktikantstilling, skal du
uploade CV, motiveret ansøgning og eksamensbevis med karakterer. Herudover kan du
vælge at uploade andre relevante dokumenter, f.eks. udtalelse fra arbejdsgiver
eller uddannelsesinstitution, hvis du mener, det har relevans for din
ansøgning.
Din motiverede ansøgning bør max. fylde én
side, skrives på hvidt papir, og den bør indeholde en beskrivelse af, hvorfor
du ønsker et praktikophold, hvad du gerne vil have ud af praktikopholdet, og
hvad du har af relevant erfaring og færdigheder (gerne også på sprogområdet)
ift. den konkrete praktikantstilling.
Hvis du har spørgsmål til praktikophold på den danske ambassade i De Forenede Arabiske Emirater, er du velkommen til at kontakte os på [email protected]. Deadline for din ansøgning er henholdsvis
den 10. september 2025 og den 10.
marts 2026.