Gå til indhold

Medicin på rejsen

På denne side findes information og henvisninger til, hvad du skal gøre, hvis du har brug for at medbringe medicin på rejsen til De Forenede Arabiske Emirater.    

Information om indførelse af medicin til De Forenede Arabiske Emirater kan findes på FAEs Sundhedsministeriums hjemmeside eller på Dubai Sundhedsmyndigheders hjemmeside.

Ifølge oplysninger på hjemmesiden kan rejsende elektronisk ansøge om tilladelse til at indføre medicin forud for deres rejse, såfremt der er tale om, ”narcotics, controlled or psychotropic medicine”, som fremgår af listen på hjemmesiden. I disse tilfælde kan den rejsende forud for sit besøg søge om tilladelse online, ved at oprette en adgang på Sundhedsministeriets hjemmeside, udfylde en blanket samt vedhæfte paskopi, recept og legaliseret lægeerklæring (på engelsk). Ansøgningen vil ifølge Sundhedsministeriet blive behandlet inden for tre arbejdsdage.

Ift. al anden medicin, der går under betegnelsen ”non-controlled medicine” og som ikke fremgår af listerne, kan man iflg. FAEs Sundhedsministerium medbringe recept og lægeerklæring (på engelsk), der skulle være tilstrækkelig til at få lov til at indføre denne medicin. 

Såfremt du skal medbringe medicinattest, skal den ifølge FAE’s regler være attesteret. Information of attestering af danske dokumenter finder du her: Legalisering (um.dk)

Vi opfordrer desuden rejsende til at kontakte FAEs myndigheder (enten ambassaden i Stockholm eller den Hotline, der er angivet på Sundhedsministeriets hjemmeside) for at få bekræftet reglerne ift. ens specifikke situation: https://www.mofaic.gov.ae/en/missions/stockholm 
Sundhedsministeriets Hotline 800 111 11 eller FAEs ambassade i Stockholm +46 84111244, [email protected]  

For en god ordens skyld bemærkes, at ansvaret for at efterleve reglerne i FAE for indførsel af medicin påhviler den rejsende selv, og Det Danske Generalkonsulat i Dubai ikke kan rådgive om specifikke former for medicin.

Læs mere om medicinattest fra egen læge for rejser uden for Schengen-området på Udenrigsministeriets hjemmeside